Skønne foto: 147 NORDSØEN i daglige prøvesejladser
Der er travlhed på Hvide Sande Shipyard, hvor der i disse dage udføres næsten daglige prøvesejladser af Fiskeristyrelsens nybygning.
Nu er det lige-ved-og-næsten, at Fiskeristyrelsen kan tage imod sit nye fiskerikontrolskib 147 NORDSØEN. Hvide Sande Shipyard, der står bag nybygningen, udfører i disse dage næsten daglige prøvesejledser, som iagttages nysgerrigt af både lokale, turister og havmåger omkring den vestjyske havneby.
147 NORDSØEN, som er 64 meter lang, er den hidtil største nybygning fra det vestjyske værft. Skibet skal afløse det nuværende inspektionsfartøj Vestkysten, og bliver blandt andet udrustet med en diesel-elektrisk hybridfremdrivning.