Dansk rederi undskylder regnskabsrod

0

“Personligt har jeg drevet forretning i 40 år og altid forlangt, at vi overholder aftaler, herunder kreditaftaler. Dette har ikke været tilfældet for rederiet A1 Partners A/S, og det har stået på i alt for lang tid,” lyder det bl.a. i brevet fra Søren Toft-Jensen.

Tom Jensens afgang skyldes ifølge Søren Toft-Jensen uenigheder om selskabets strategi mellem direktion og bestyrelse, men det afvises af den afgåede direktør, der peger på, at bruddet især skyldes uenighed om salg af et af rederiets skibe.

Nu er Martin Laust Ørberg indsat som ny direktør i A1 Partners, der på kort tid har opbygget en flåde bestående af ni offshoreskibe under dansk flag til vindindustrien.

Den hurtige vækst har imidlertid givet økonomiske problemer for rederiet, hvor indtjeningen ikke har kunnet dække omkostningerne.

Kilde: Finans