Reduceret Clipper Group kryber i plus

0

De store omlægninger i selskabet, der ud over frasalget af Danske Færger også betød en konsolidering af alle ro-ro aktiviteterne i Clipper Group A/S, betyder, at regnskabet ikke umiddelbart kan sammenlignes med tidligere år.

Clipper Group A/S kom ud af 2018 med et nettoresultat på 0,4 mio. dollar mod et underskud på 18,9 mio. dollar året før. Det forbedrede resultat er påvirket af stigninger i den fragtede volumen, forbedret indtjening i Seatruck Ferries og ikke mindst fraværet af store tab ved nedskrivninger og salg af aktiver, der i 2017 nåede 13 mio. dollar.

Clipper Group A/S kom ud af 2018 med et driftsresultat (EBIT) på 13 mio. dollar. Et resultat, som gruppen ifølge ledelsen forventer vil “stige en smule” i 2019.

Kilde: Clipper Group A/S