Valget: Grønne investeringer kan blive blå

0

“Hvis man virkelig ønsker at føre en klimavenlig politik er det Det Blå Danmark, der kan gøre den største forskel,” siger Jenny N. Braat, der er adm. dir. for Danske Maritime til Maritime Danmark.

“Vi står i forvejen rigtig stærkt i såvel den maritime industri som blandt rederierne og vi håber, at en ny regering vil være med til at tilføre sektoren midler til yderligere investeringer i forskning og udvikling, så vores danske klimaløsninger kan blive solgt globalt. Det er jo dét, der skal til, hvis vi for alvor skal se en positiv klimaeffekt,” siger Jenny N. Braat.

Det Blå Danmark kunne inden valget glæde sig over en bred opbakning både til højre og venstre i Folketinget. En opbakning, der senest blev udtalt af Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti ved fejringen af Danske Maritimes 100 års jubilæum for nylig.

Og der er på baggrund af valgresultatet ingen grund til at tro, at den opbakning ikke skulle fortsætte, siger Jenny N. Braat.

Direktøren for Danske Maritime peger også på, at det sats på uddannelse, som Socialmokratiet, de radikale og venstrefløjen har peget på i valgkampen vil blive fastholdt.
Vi har i den grad behov for en øget indsats på uddannelsesområdet. Det gælder specielt inden for alle typer af tekniske uddannelser,” siger Jenny N. Braat.

Men foreløbig venter efter alt at dømme meget langvarige forhandlinger om en regeringsdannelse, inden Mette Frederiksen kan indtage statsministeriet.

Redaktionen