Dansk selskab bliver 3. størst på markedet

0

DSV nåede til enighed med de schweiziske ejere af Panalpina i slutningen af marts om købet, der koster den danske transport og logistik gigant 30,5 mia. kr. Det fusionerede selskab DSV Panalpina vil med en omsætning på godt 118 mia. kr. blive verdens tredje største.

Ifølge Ti-rapporten vil det fusionerede selskab sidde på omkring seks procent af verdensmarkedet og være en del af top-5 selskaberne, der står forgodt 27 pct. af det globale marked. Den øgede konsolidering i branchen betyder, at de 20 største selskaber sidder på 57,5 pct. af markedet og konsolideringen vil fortsætte:

“Efterhånden som afslutningen på 1. halvår nærmer sig er der fortsat fokus på rygter om yderligere opkøb i speditionsbranchen fra de større selskaber. Begrundelsen er generelt stordriftsfordele eller behovet for større eksponering på verdensmarkedet enten geografisk eller vertikalt. En mindre højrøstet udtalt begrundelse er frygten for at blive efterladt. Med DSV Panalpina som en troværdig konkurrent til både Kuehne + Nagel og DSV Global på næsten alle markedet, vil alle store speditører føle sig presset til at følge med,” siger Nick Bailey, der er chef for research i Transport Intelligence.

DSV Panalpina beskæftiger mere end 60.000 medarbejdere i mere end 90 lande verden over.

Kilde: Transport Intelligence