Plan for no-deal Brexit genoplives

0

Den britiske parlament gik offentliggjorde onsdag en plan, der skal sikre fortsatte leverancer af livsvigtige varer med fokus på medicin og andre lægeprodukter, hvis det ender med et hårdt Brexit uden en aftale den 31. oktober.

For at undgå et hårdt Brexit skal parlamentet godekende en aftale med EU om udtrædelse på aftalte vilkår. Det lykkedes om bekendt ikke for den afgående premierminister Theresa May og så bliver det op til den kommende premierminister, der efter alle solemærker at dømme bliver Boris Johnson, at forsøge.

De britiske sundhedsmyndigheder, Department of Health and Social Care, går i gang med en indkøbsøvelse, der skal sikre “ekspresfragt” af mindre medicinske forsendelser inden for 24 timer, hvis Storbritannien forlader EU uden en aftale.

Ifølge Lloyd´s Loading List vil myndighederne i første omgang gå efter at indgå en aftale med en international transportør som f. eks. DHL Express for at sikre forsyningerne.

Regeringen agter også at påbegynde indkøb af roll-on, roll-off fragt kapacitet, men det er umiddelbart tvivlsomt, om aftalerne får samme form som sidst.

Forud for den første deadline blev bl.a. DFDS betalt for at stille ekstrakapacitet til rådighed.
Denne gang vil transportministeriet indgå en rammeaftale om godstransportkapacitet, der vil give offentlige myndigheder mulighed for at trække på kapaciteten, når det er nødvendigt.

“Denne ramme forpligter ikke regeringen til at købe eller reservere fragtkapacitet, men den indeholder en fleksibel liste over operatører og muligheder for tilvejebringelsen af den kapacitet, der kan trækkes på, hvis det er nødvendigt,” hedder det i et notat fra transportministeriet.

En regeringskilde antyder dog ifølge Lloyd´s Loading List, at enhver tilsyneladende forskel i forhold til at sikre ro-ro færgekapacitet nu sammenlignet med tidligere, alene handler om formuleringer. Reelt er det samme øvelse som op til 29. marts.

Den ændrede formulering kan meget vel skyldes den rimelig kraftige kritik, der ramte regeringen og transportministeriet, da det gik op for offentlighede, hvor dyr den kapacitetsplan for et no-deal Brexit var sidste gang.

Redaktionen