Lauritzen Bulkers åbner kontor i Dubai

0

”Mellemøsten er et vigtigt og voksende marked for os. Beslutningen om at åbne et kontor i Dubai betyder, at vi kommer tættere på eksisterende og kommende kunder, hvilket åbner for øget vækst”, siger Niels Josefsen, CEO i Lauritzen Bulkers.

”Dubai er et vigtigt business hub med store mængder tørlast – som korn og stålprodukter – der transporteres ud af og ind i regionen. Det er et sted hvor vi gerne vil være til stede. Yderligere indgår beslutningen om at åbne et kontor i Dubai i målet om, at fordoble vores short-term trading aktivitet”, siger Niels Josefsen.

Simon Fast er med virkning fra den 1. august udnævnt til General Manager for Dubai kontoret, hvor han får følgeskab af Chartering Manager Christian Elbæk.

Kilde: J. Lauritzen