DSV styrker indtjeningen i svagt marked

0

“Vi er meget tilfredse med det stærke resultat for det andet kvartal af 2019. Det globale transportmarked er svagt – specielt inden for luftfragt, men DSV har formået at overgå markedet og stadig levere en markedsledende rentabilitet,” skriver selskabets CEO, Jens Bjørn Andersen i regnskabsmeddelelsen.

DSV er i fuld gang med sammenlægningen med Panalpina, der blev erhvervet i tidligere i år og selskabet forventer, at arbejdet vil være færdiggjort i tredje kvartal.

“Vi ser frem til at sammenlægge to stærke selskaber og udnytte vores ekstensive netværk og ekspertise til at give endnu stærkere tilbud til kunderne,” hedder det videre.

DSV trak sine forventninger til hele året 2019 tilbage ved udgangen af april og forventer at fremkomme med nye tal, når sammenlægningen af de to selskaber er på plads.

Omsætningsfremgangen i andet kvartal blev primært drevet af Air & Sea med 5,3 pct. Road faldt med 0,4 pct. mens Solutions noterede en lille fremgang på 0,6 pct.
Det samme gjorde sig gældende for væksten i EBIT, der var drevet af Air & Sea med en vækst på 7,8 pct. mens Solutions tegnede sig for en fremgang på 2,9 pct. Road´s bidrag til EBIT faldt med 4,3 pct.

Kilde: DSV