To ugers ophold på Ocean Viking slutter

0

Ifølge Maltas premierminister, Joseph Muscat, vil landet sende et marinefartøj ud til det norske skib, der er lejet af Læger uden Grænser, for at hente migranterne.

EU-landene Frankrig, Tyskland, Irland, Luxembourg, Portugal og Rumænien har ifølge premierministeren indvilget i at tage i mod alle 356 migranter og behandle deres asylansøgninger.

“Ingen af dem vil forblive på Malta,” fremgår det af et tweet fra Muscat.

Ocean Viking er ejet af Sotra-rederiet Høyland Offshore og har tidligere arbejdet i Nordsøen for bl.a. Equinor.

Læger uden Grænser glæder sig over, at en række EU-landen nu vil hjælpe de mange ombord på skibet, men efterlyser en langsigtet politik på området.
“Selvom en række EU-lande endelig har fundet en løsning på denne humanitære krise, må der straks etableres et forudsigeligt system,” hedder det i en udtalelse fra den humanitære organisation.

Kilde: Sysla