Mærsk topfolk stifter nyt selskab

0

Det vides ikke hvad det nye selskab, der har adresse i Amaliegade 49, lige overfor Mærsks hovedsæde på Esplanaden, vil investere i.

”Det eneste, jeg kan sige, er at jeg via mit selskab har foretaget en investering i et privat selskab, som har foretaget en privat investering, og som jeg ikke tror har offentlighedens interesse”, skriver Ole Andersen, en af de fem ejere, til Finans i en mail.

Ole Andersen er tidligere bestyrelsesformand for Danske Bank.

Heller ikke den tidligere topchef for Mærsk Gruppen, Nils Smedegaard Andersen, er særlig detaljeret i et svar sendt til Finans.

”Det er bare et meget lille selskab, som næppe kan have offentlighedens interesse”, skriver Nils Smedegaard Andersen.

Nils Smedegaard Andersens hustru, Kirsten Smedegaard Andersen, er direktør for det nye selskab.

Ud over Jim Hagemann Snabe, Nils Smedegaard Andersen og Ole Andersen, er Christian Clausen, tidligere topchef i Nordea og Christian Frigast, der er bestyrelsesformand i kapitalfonden Axcel, medejere af det nye selskab.

Kilde: Finans