Pensionsselskab gir olieselskaber rødt kort

0

Det sker ifølge Finans med den begrundelse, at olieselskabernes forretningsmodel ikke stemmer overens med Paris-aftalens målsætning om at begrænse Jordens temperaturstigning til maksimalt 2 grader.

Overordnet konkluderer MP Pension, ifølge Finans, at olieselskaberne ”fortsat modarbejder mere krævende regulering på klimaområdet – til trods for selskabernes offentlige støtte til Paris-aftalen”.

”MP har en ambition om at være Danmarks mest ansvarlige pensionsselskab. Derfor ønsker MP at bidrage til den grønne omstilling. Men vi har også analyseret os frem til, at det er den rigtige beslutning i forhold vores afkast. Vi tror ikke på, at denne sektor kan levere et afkast på niveau med det øvrige marked i de kommende år. Efterspørgslen på olie vil falde i takt med, at den grønne omstilling tager fart”, Anders Schelde, investeringschef i MP Pension, til Finans.

Ifølge MP Pension har fire af de 10 største olieselskaber vist tegn på omstilling: BP Royal Dutch Shell, Total og Equinor, dog ikke nok til at pensionsselskabet ønsker at beholde aktier fra de pågældende selskaber.

Olieselskaberne Exxonmobil, Chevron, Petrochina, Rosneft, Sinopec og Petrobras har ifølge MP Pension vist ”ingen eller meget begrænsede tegn på omstilling”.

Det franske olieselskab Total overtog i 2017 det danske selskab Maersk Oil, der i dag er en integreret del af det franske selskab.

Kilde: Finans