Ny beslutning: Vil selv bygge 10 megaskibe

0

Taiwans største rederi, Evergreen, har nu bekræftet, at rederiet går i gang med et enormt prodjkt med bygningen af ti 23.000 teu store containerskibe på tre forskellige skibsværfter.

Den samlede værdi af ordren ligger mellem 1,4 og 1,6 mia. dollar.

Evergreen udtaler, at beslutningen om at bygge selv blev taget efter en grundig evaluering af udbygningsplanerne for rederiets flåde, og selskabet tror, at nybygningsprogrammet yderligere vil øge optimereringen af flåden.

De ti enorme skibe skal bygges på tre forskellige værfter.
Samsung Heavy Industries i Sydkorea skal bygge seks skibe, mens to kinesiske værfter, Jiangnan og Hudong Zhonghua, skal bygge hver to.

Ifølge Alphaliner er Evergreen i dag verdens syvende største containerrederi med en samlet kapacitet på 1,3 mio. teu.
Med rederiets i forvejen omfattende nybygningsprogram, vil den samlede kapacitet – inkl. de 10 mega-skibe – blive øget med ca. 550.000 teu, hvilket kan bringe Evergreen op som verdens femte største containerrederi målt på kapacitet.

Kilde: Splash