Droneangreb kan ramme tankmarkedet

0

Angrebet blev gennemført af en halv snes droner affyret af Houthi styrker, der kæmper mod en saudiarabisk ledet koalition i Syrien. Houthierne er støttet af Iran, og USA har allerede peget på Iran som ansvarlig for angrebet.

Det er endnu for tidligt at vurdere omfanget af ødelæggelserne, og hvordan og hvor længe de vil påvirke den saudiarabiske olieeksport. De første officielle vurderinger fra saudiarabisk side lyder på, at angrebet har ødelagt anlæg der producerer 5 millioner tønder olie om dagen, hvilket er halvdelen af den saudiarabiske olieeksport på 10 millioner tønder råolie om dagen.

De 5 millioner tønder udgør 5 procent af den daglige globale olieproduktion. Et så stor fald i olieproduktionen kan påvirke verdensøkonomien negativt, og ramme tankskibsmarkedet hårdt, da behovet for transportkapacitet ud af Saudi Arabien vil falde. Omvendt vil efterspørgslen efter transportkapacitet fra andre eksportører stige, i det omfang det er muligt at skrue op for produktionen her.

De internationale oliemarkeder er lukket i weekenden, så det vides ikke hvordan droneangrebet vil påvirke olieprisen, men alt andet lige vil en nedgang i produktionen presse olieprisen i vejret.

Men igen – selv om der nu er gået et døgn siden angrebet, er vurderingen af hvor store ødelæggelserne er, fortsat usikre.

Redaktionen