Prisen på råolie brager i vejret efter angreb

0

Olieprisen rettede sig lidt igen, efter at den amerikanske præsident Donald Trump i en tweet oplyste, at USA vil åbne sine strategiske olielagre for at sikre forsyningen af verdensmarkedet

Prishoppet afspejler ikke så meget mangel på råolie som det forhold, at angrebet viser hvor sårbar den saudiarabiske olieproduktion er overfor angreb.

Angrebet blev gennemført af en halv snes droner affyret af Houthi styrker, der kæmper mod en saudiarabisk ledet koalition i Yemen. Houthierne er støttet af Iran, og USA har allerede peget på Iran som ansvarlig for angrebet.

Angrebet har ødelagt anlæg der producerer 5 millioner tønder olie om dagen, hvilket er halvdelen af den saudiarabiske olieeksport på 10 millioner tønder råolie om dagen. Saudiaraberne vurderer dog, at de hurtigt vil kunne reparere de ødelagt anlæg.

Indtil nu er det dog ikke lykkedes saudierne at slukke de brande angrebet udløste, kun at få ilden under kontrol.

De 5 millioner tønder udgør 5 procent af den daglige globale olieproduktion. Et så stor fald i olieproduktionen kan påvirke verdensøkonomien negativt, og ramme tankskibsmarkedet, da behovet for transportkapacitet ud af Saudi Arabien kan falde. Omvendt vil efterspørgslen efter transportkapacitet fra andre eksportører stige, i det omfang det er muligt at skrue op for produktionen her.

Det ventes at tankskibsaktierne vil dykke på markedet senere i dag.

Saudi Arabien råder over olielagre på 188 millioner tønder, der på den korte bane kan kompensere for et produktionsfald.

Redaktionen