Norden afskediger 11 medarbejdere

0

“Som udløber af strategien med i endnu højere grad at ville købe og sælge tørlastskibe har rederiet valgt at udlicitere den tekniske drift af tørlastskibe. Norden har et mål om at eje mellem 0 og 15 tørlastskibe og har på den baggrund vurderet, at ekstern teknisk management er den bedste måde at opnå den nødvendige fleksibilitet til at håndtere udsving i antallet af egne tørlastskibe, skriver Norden ifølge Søfart.

I forbindelse med afskedigelserne, der blev annonceret i dag, har den nuværende direktør i teknisk afdeling, Jens Christensen, valgt at opsige sin stilling. Han afløses af den nuværende souschef, Henrik Christensen, oplyser rederiet.

Den tekniske drift af Nordens tørlastflåde vil i fremtiden blive varetaget af managementselskabet, Synergy Marine Group, der har hovedkvarter i Singapore.

Kilde: Søfart