Norden trækker selskab til København

0

“Vi er glade for at byde Rune velkommen til Synergy. Han har oparbejdet et væld af erfaringer, er meget fremad tænkende og tilføjer værdi til shipmanagement. Rune passer perfekt til Synergy,” udtaler selskabets grundlægger og CEO, Rajesh Unni i en pressemeddelelse.

Rune Zeuthen kommer fra Teekay og har i sin karriere blandt andet være ansat i Maersk, Topaz Energy og Clarksons.

“Det nye kontor giver os en kortere fysisk afstand til vores europæiske kunder og vil blive et springbræt i forhold til at rulle nye services ud og til at kunne imødekomme de nuværende og fremtidige kunders behov og krav,” udtaler Rune Zeuthen.

Synergy Group har nu tretten kontorer verden over og administrerer en flåde på mere end 265 skibe, der omfatter LPG-tankskibe, kemikalieskibe, VLCC´ere, containerskibe og tørlastskibe i alle størrelser.

Norden annoncerede tirsdag samarbejdet med Synergy Group, der betyder, at 11 bliver afskediget i det danske rederi.

Synergy Group beskæftiger op mod 10.000 søfolk.

Redaktionen.