Tysk gigant ene på toppen efter konkurs

0

Det lykkedes ikke i weekenden for verdens ældste rejsearrangør med 178 års erfaring at rejse de 200 mio. pund – ca. 1,7 mia. kr., der var nødvendige for at undgå sammenbruddet.
Konkursen sker efter flere ugers intenst arbejde på at iværksætte en storstilet redningsplan, som altså ikke blev til noget.

Thomas Cook har solgt bl.a. solgt krydstogter, der involverer alle de største krydstogtrederier i verden, inklusiv Carnival, Royal Caribbean og MSC Cruises. Og de går nu i gang med at kontakte både nuværende og kommende gæster for at forsikre dem om, at deres krydstogter er sikret.

“Alle P&O Cruises booket gennem Thomas Cook vil blive gennemført som planlagt, siger Carnivals P&O Cruises til TradeWinds.
Også de gæster, der har bestilt tilslutningsfly gennem Thomas Cook, vil blive kontaktet, når der er fundet alternative fly, oplyser selskabet.

Med den britiske rejsegigants konkurs, sidder tyske TUI alene tilbage i toppen, blandt de største rejsearrangører.

På krydstogtsiden råder TUI over en egen flåde af skibe under brands som Hapag-Lloyd Cruises, Marella Cruises og gennem selskabet TUI Cruises, der er et joint-venture med Royal Caribbean.

Op til konkursen havde Thomas Cook ifølge tv2.dk 600.000 gæster på ferie overalt i verden, heriblandt 150.000 briter, der nu skal hentes hjem.

“Det er en gigant, som falder. Et selskab, der altid har eksisteret, og som har sat meget tunge fodaftryk på rejsebranchen gennem mange år,” siger Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef i Sydbank og følger flybranchen tæt.

I Danmark ejer Thomas Cook Spies, der dog ikke er gået konkurs, men må aflyse alle planlagte rejser og salg, da selskabet ikke længere kan flyve med Thomas Cook´s fly.

Se Thomas Cook´s egen beskrivelse af selskabets historie i videoen herunder fra 2017.
“Hvem ved hvad fremtiden bringer,” spørges der til slut. Næppe at endnu en navnkundig britisk institution skulle falde…


Kilde: TradeWinds og TV 2