Danmark udvider samarbejde med New York

0

Udbygningsplanen betyder, at staten New York har en målsætning om at installere i alt 9.000 MW havvindkapacitet i 2035- nok til at forsyne 6 mio. hjem. Og det mål skal Danmark hjælpe med at indfri.

“New York og Danmark har begge fornylig sat nogle meget ambitiøse mål for grøn energi. Gennem vores stærke partnerskab vil Danmark fortsætte med at understøtte det ambitiøse program for udbygning af vindkraft i New York i de kommende år. Samtidig vil Danmark drage fordel af erfaringerne fra den grønne udbygning af New Yorks økonomi og statens stærke fokus på havvind i de kommende år. Vi er stolte af at kunne samarbejde med New York på statens enorme rejse mod en fremtid med grøn energi,” udtaler klimaminister Dan Jørgensen (S).

Statens guvernør, Andrew Coumo annoncerede i juli New Yorks to første offshore vindprojekter med en samlet kapacitet på 1.700 MW, der er den største enkeltstående investering, nogen amerikansk stat har foretaget.

De to projekter, der endte med at koste 40 pct. mindre end forudset i en analyse fra 2018, vil skabe mere end 1.600 arbejdspladser og kræve samlede investeringer på 3,2 mia. dollar, inklusiv investeringer i opgradering af eksisterende havne i staten.

Kilde: Offshore Wind