Ingen penge til skoleskibes dobbelttogter

0

Vi mangler allerede i dag unge, der er klar til at stævne ud mod en karriere til søs. Og når politikerne så vælger at skære ned på det antal elever, der får lov at sejle med skoleskibene, så er det meget beklagelig,,” siger Anne H. Steffensen, adm. direktør i Danske Rederier.

Danske Rederier er derfor medunderskriver på et brev til Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen, der gør ministeren opmærksom på, at branchen er afhængig af de unge søfolk, som skoleskibene uddanner.

”Jeg håber, at ministeren vil tage vores henvendelse seriøst, og at hun forstår alvoren. Hvis vi skal bevare vores position som en af verdens største søfartsnationer, så kræver det altså, at vi bliver ved med at uddanne danske søfolk med de rette kvalifikationer – og nok af dem”, siger Anne H. Steffensen.

Mange elever fra skoleskibene fortsætter som ubefarne skibsassistenter hos rederierne, når de afmønstrer.

Danske Rederier har oprettet en praktikpladsgaranti på 350 pladser årligt for at sikre, at erhvervets behov dækkes nu og i fremtiden.

Kilde: Danske Rederier