USA indfører sanktioner mod Tyrkiet

0

Sanktionerne kan også ramme tyrkiske ledere og betyder et stop for de i gangværende handelsforhandlinger med Tyrkiet. De kommer efter at præsidenten er kommet under stærkt pres på hjemmefronten for at have tilladt Tyrkiets præsident Erdogan at bekæmpe kurderne i det nordlige Syrien, hvor Tyrkiet ønsker at oprette en såkaldt sikkerhedszone på 30 km langs grænsen.

“Jeg er helt klar til at ødelægge Tyrkiets økonomi, hvis de tyrkiske ledere forsætter ad den farlige og destruktive vej,” sagde Trump i en udtalelse blot kort tid efter, at præsidenten havde talt om sit venskab med Erdogan.

Tolden på stål blev sidste år sat op fra 25 pct. til 50 pct. for at lægge pres på Tyrkiet i forhold til at frigive en tilbageholdt amerikansk præst. I maj blev tolden så reduceret igen til samme niveau som er gældende for andre handelspartnere, herunder EU.

Men nu øges den altså igen, samtidig med at Trump åbner for muligheden for at indføre sanktioner mod nuværende og tidligere tyrkiske embedsmænd, hvilket dog ikke er sket endnu.
Handelsforhandlingerne, der skule resultere i en ny aftale til en værdi af 100 mia. dollar, er til gengæld stoppet.

Presset på den amerikanske præsident efter tilbagetrækningen af de amerikanske tropper kommer ifølge AFP denne gang også fra medlemmer af det republikanske parti. Og mindre en end time før udsendelse af sin udtalelse om sanktioner mod Tyrkiet, forsvarede Trump sin handling med et tweet om, at skæbnen for kurderne i Syrien ikke vedkommer USA.

“Enhver der ønsker at assistere Syrien i beskyttelsen af kurderne er velkomne, uanset om det er Rusland, Kina eller Napoleon Bonaparte. Jeg håber, de gør det godt. Vi er 7.000 miles væk,” skrev præsidenten.

Kilde: AFP