Rekord-udbetalinger venter P&I klubber

0

Det 71.000 gt store biltransportskib, der er ejet af Hyundai Glovis i Sydkorea, har ligget på siden i nu seks uger efter grundstødningen ud for havnen i Brunswick, USA.

Skibet er erklæret et constructive total loss, der udløser en forsikringssum på 87 mio. dollar. Værdien af lasten af 4.000 Crysler og Kia biler i lasten vurderes forsigtig til omkring 80 mio. dollar.
Men dertil kommer omkostningerne til at få skibet fjernet. Og her har US Coast Guard sagt, at skibet skal skilles ad på stedet.

Der foreligger endnu ikke bud på den opgave, men TradeWinds nævner som et eksempel, at fjernelsen af et biltransportskib på 50.000 gt i Den Engelske Kanal i 2004 løb op i knap 55 mio. dollar.
Og som et nyere eksempel nævner mediet fjernelsen af det 23.500 gt store biltransportskib Baltic Ace, der sank ud for den hollandske kyst i 2012. Det kostede angiveligt 73 mio. dollar.

Det 200 meter lange Golden Ray havde kort inden ulykken forladt havnen i Brunswick med kurs mod Baltimore, da det begyndte at krænge voldsomt.

Der befandt sig 24 besætningsmedlemmer om bord, da skibet kæntrede. Alle slap fra ulykken med livet i behold, men fire blev først reddet efter, at de havde tilbragt et døgn indespærret i skroget.

Kilde: TradeWinds