Maersk beholder rotorsejl efter succestest

0

Rotorsejlene blev installeret på skibet i august i fjor og fra 1. september 2018 til 1. september i år har de sparet 8,2 pct. brændstof i forhold til tidligere.
Samtidig er klimaet blevet skånet for udledningen af omkring 1.400 tons CO2, oplyser Maersk Tankers i en pressemeddelelse.

Testen blev gennemført i samarbejde med Energy Technologies Institute og Shell International Trading and Shipping Company Ltd. og uafhængige eksperter fra Lloyd´s Register og Ship Performance Group har analyseret og valideret data gennem projektet for at sikre en upartisk vurdering..

“I løbet af den 1-år lange testperiode på Maersk Pelican har mandskab og operatører givet positive rapporter om rotorsejlenes anvendelighed, sikkerhed og ydeevne under alle forhold,” siger Tommy Thomassen, CTO i Maersk Tankers.

Maersk Tankers betragter vindteknologi som en af de teknologier, der kan give selskabet et virkeligt gennembrud i forhold til at nå målsætningen om en reduktion af CO2-udledningen fra rederiets skibe med 30 pct. i 2021.

“Vi vil følge udviklingen omkring teknologiens økonomiske og kommercielle levedygtighed i forhold til potentielle installationer på nogle af vores andre store skibe, mens vi har besluttet at beholde rotorsejlene på Maersk Pelican,” siger Tommy Thomassen.

Kilde: Maersk Tankers