Flere lande ratificerer Cape Town aftalen

0

Dermed er fælles internationale standarder for fiskeskibes sikkerhed kommet et skridt nærmere.

En række yderligere lande har på en stor international konference i Torremolinos, Spanien, i denne uge givet tilsagn om ratificering i nærmeste fremtid. Således har Danmark og 45 andre lande i forbindelse med konferencen undertegnet den såkaldte Torremolinos-erklæring, som opfordrer til at fremme ikrafttræden og implementering af Cape Town-aftalen fra 2012.

Udover bygning og drift af fiskeskibe drøftede de deltagende lande i denne uge også relaterede emner såsom uddannelse og træning og arbejdsmiljø inden for fiskeriet samt ulovligt fiskeri. Søfartsstyrelsen deltog som repræsentant for Danmark.

Konferencen er arrangeret i fællesskab af FN’s Søfartsorganisation, IMO, og den spanske regering.

Kilde: Søfartsstyrelsen