USS John S. McCain er tilbage

0

Inden John S. McCain igen kan indgå i den amerikanske flåde, skal skibet og dets besætning gennemgå en række omfattende tests, der skal vise, at skibets onboard-systemer overholder flådens krav, oplyser den amerikanske flåde i en udtalelse.
“Blandt de systemer, der bliver testet, er navigation, damage-control, mekaniske og elektriske systemer, kampsystemer, kommunikation og fremdriftssystemer,” hedder det videre.

Destroyeren fik voldsomme skader, da det kolliderede med containerskibet Alnic MC den 21. august 2017. Ti amerikanske søfolk blev dræbt ved ulykken, der blandt andet resulterede i skader på skroget, der førte til oversvømmelse af bl.a. maskin- og kommunikationsrummene.

Ulykken fulgte blot et par måneder efter en tilsvarende kollision mellem destroyeren USS Fitzgerald og et tankskib ud for Japans kyst. Syv søfolk omkom ved den lejlighed.

De to ulykker betød, at flere højtstående officerer blev fyret, ligesom en rapport fastslog, at ulykkerne var “undgåelige”, men bl.a. skyldtes utilstrækkelig træning, utilstrækkelige procedure for arbejdet på broen og mangel på operationelt tilsyn.

Kilde: US Navy