Ny amerikansk Iran-advarsel til shipping

0

“Ingen virksomhed er for stor til at blive sanktioneret og ingen virksomhed er for stor til at fejle,” fastslog David Payman, der er en ledende medarbejder i det amerikanske udenrigsministeriums afdeling sanktioner, på et møde i London.

Sanktionerne mod flere Cosco-selskaber, blandt tankskibsselskabet Dalian, der beskyldes for at fragte olie fra Iran, vil også ramme shippingvirksomheder, banker eller forsikringsselskaber, der på den ene eller anden måde samarbejder med de sanktionerede selskaber.

Sanktionerne mod Cosco-selskaberne har haft omfattende konsekvenser i shippingindustrien, hvor mange aktører er blevet tvunget til at gennemgå deres eventuelle forretninger med Cosco Shipping for at sikre, at de ikke bliver ramt af sanktionerne. Og ingen skal vide sig sikre, må man forstå på topembedsmanden:
“Det er vigtigt at forstå, at intet selskab uanset jurisdiktion er i sikkerhed for amerikanske sanktioner,” sagde Payman.

Rederier, operatører, speditører, forsikringsselskaber, finansfolk, skibsmanagere, mæglere og andre relevante bør alle forsøge at sikre sig, at deres forretningsaktiviteter ikke hjælper sanktionsramte diktaturer verden over til at tjene penge gennem eksport af olie eller andre råstoffer, lød opfordringen af den amerikanske topembedsmand.

“Virksomhederne må investere i passende due diligence- og complianceprogrammer. Jeg ved, det er dyrt og jeg ved, at ledelserne ikke synes det giver værdi. Desværre vil de se værdier forandre sig, når de skal bære høje omkostninger, der potentielt kan ruinere forretningen på grund af håndhævelse (af sanktioner, red.), fastslog David Payman.

Kilde: TradeWinds