Maersk Drilling vinder kontrakt til 260 mio

0

Kontrakten har en estimeret varighed på 171 dage og arbejdet forventes påbegyndt i 1. kvartal næste år. Kontraktens værdi er omkring 39 mio. dollar, svarende til godt 260 mio. kr. og er den tredje nye kontrakt, som Maersk Drilling har offentliggjort inden for den sidste måned.

“Vi er meget glade for at skulle tilbage til Trinidad for at bygge videre på det arbejde, som Mærsk Developer tidligere har udført for Shell der,” siger Morten Kelstrup, COO i Maersk Drilling i en pressemeddelelse.

Midt i oktober offentliggjorde Maersk Drilling en ny aftale til en værdi af 33 mio. dollar for Maersk Viking, der skal bore fire efterforskningsbrønde ud for Myanmar og for 14 dage siden fortalte selskabet om en kontrakt til ca. 8 mio. dollar med Serica Energy UK om en boring i den britiske del af Nordsøen.

Den seneste kontrakt med Shell-datterselskabet indeholder en option på yderligere fem boringer.

Kilde: Maersk Drilling