Søg om uhævede feriemidler

0

Foreninger, fonde, institutioner el.lign. med et formål om at arrangere f.eks. ferieophold for søfarende, som gør tjeneste om bord på danske skibe, kan ny søge Søfartsstyrelsen om de uhævede feriemidler.

Dokumentation for formålet bør fremgå af ansøgerens vedtægter. Det skal også fremgå af vedtægterne, at virksomheden drives på almennyttig basis, således at et eventuelt overskud kun kan bruges til det pågældende ferieformål.

Der ydes ikke støtte til andre statslige myndigheder, kommuner, regioner eller projekter med privatøkonomiske interesser. Støtte gives heller ikke til enkeltpersoner eller kommercielle selskaber, herunder aktie-, anparts- eller andre selskabskonstruktioner, igennem hvilke enkeltpersoner kan begunstiges.

Sådan søger du om at få del i feriemidlerne:

Ansøgningen sendes til Søfartsstyrelsen. Du skal anvende ansøgningsskemaet HER

I ansøgningsskemaet kan du læse mere om, hvordan skemaet skal indsendes, og hvordan der kan sendes skriftlige spørgsmål.

Søfartsstyrelsen vurderer alle ansøgninger efter den 28. november 2019. Derefter får alle ansøgere direkte besked, herunder om andelen af midlerne, de måtte være blevet tildelt.