Frygtelige billeder fra kæntret fåretransport

0

Lynn Simpson kritiserer de rumænske myndigheder for at have gjort alt for lidt for at hjælpe de overlevende får om bord på transportskibet Queen Hind, der kæntrede søndag med op mod 14.000 levende får i lasten.

Videomateriale fra det kæntrede skib viser, at der muligvis fortsat er hundredevis af levende får om bord på skibet.

“Disse overlevende får er blevet dømt til at dø en langsom, smertefuld og skræmmende død,” skriver Lynn Simpson i et indlæg på Splash.

“Queen Hind er 13 meter bred, så det må formodes, at ud over de kvæstelser, dyrene pådrog sig, da de blev kastet mod rælingen, før skibet kæntrede, er mange af fårene i styrbords side faldet op mod 13 meter, da skibet endelig kæntrede. Et sådant fald inde i et skib, vil formodentlig resulterer i ikke alene kvæstelser fra at ramme rælingen og andre metaldele, men også kvæstelser, når fårene rammer hinanden.
Jeg er ikke i tvivl om, at de overlevende, indespærrede får har en lang række kvæstelser som brækkede ben, ødelagte organer, nerveskader og snit.
Nogle ville kræve øjeblikkelig dødshjælp for at slippe for smerterne, mens andre kunne reddes med passende omhu,” skriver Lynn Simpson.

Trods talrige alvorlige uheld med skibe, der transportere levende dyr, fortsætter transporterne.
“Mange millioner dyr har lidt en forfærdelig død på transportskibe og er blevet kastet i havet.
Denne transport af levende dyr er simpelthen unødvendig, grusom og uberettiget,” fastslår hun og spørger retorisk, hvorfor den ikke blot afløses af transport af forarbejdede nedfrosne kødprodukter.

Se videoer herunder fra havnen i Midia, hvor skibet kæntrede søndag. Vi skal advare mod voldsomme billeder.

Kilde: Splash