DFDS køber hollandsk logistikselskab

0

“Huisman Group er en fremragende leverandør af del-last løsninger mellem Holland og Storbritannien, der komplementerer vores eksisterende stærke fuldlastaktiviteter på disse markeder. Vi kan nu tilbyde kunderne et endnu bredere spektrum af logistikløsninger,” siger Niklas Andersson, der leder DFDS’ logistikdivision, i meddelelsen.

Huisman Group driver lageraktiviteter og cross docking i Wijchen i Holland, der også huser hovedkvarteret, og i Corby i England med en flåde på omkring 55 trailere og 50 lastbiler.
Virksomheden omsætter årligt 23 mio. euro, svarende til ca. 172 mio. kr. og beskæftiger 104 medarbejdere.

Handlen mellem DFDS og Huisman Group blev lukket i dag og vil ikke få nævneværdig indflydelse på DFDS´ forventninger til resultatet for hele 2019, skriver rederiet.

Kilde: DFDS