DFDS udvider europæiske logistiknetværk

0

”Freeco Logistics er en hurtigt voksende finsk udbyder af transport, der giver kritisk masse til DFDS’ forretning i Finland. Vi har nu en meget stærkere platform at vokse fra”, siger Niklas Andersson, EVP og Head of DFDS’ Logistics Division.

Driften omfatter en flåde på omkring 150 trailere og otte lastbiler. Virksomheden har 31 ansatte og en årlig omsætning på EUR 20 mio.

”Freeco Logistics udvider og styrker DFDS’ nuværende aktiviteter mellem Finland og Kontinentaleuropa og tilfører egen transportkapacitet i Finland samt adgang til et stort transportnetværk”, hedder det i en udsendt pressemeddelelse.

Freeco Logistics har hovedkontor i Turku samt kontorer i Vantaa, Finland, og i Tallinn, Estland.

Redaktionen