Pirat-moderskib spottet i Guineabugten

0

Ifølge rapporten fra Maritime Domain Awareness for Trade i Guineagolften trak det mistænkelige skib en speedbåd efter sig.

At det mulige pirat-moderskib er spottet så langt fra kysten, passer godt med formodningerne efter de sidste angreb på skibe i området med kidnapninger. Angrebene fandt nemlig sted så langt ude på havet, at piraterne nødvendigvis måtte have et moderskib.

Sikkerhedsfirmaet Dryad Global bekræfter, at en enkelt kilde har set, hvad der formodes at være et pirat-moderskib.

Piraterne slog senest til mod kemikalietankskibet Duke, der blev angrebet af søndag ca. 213 km ude i golfen. Piraterne kidnappede 20 besætningsmedlemmer fra skibet.

Tidligere på måneden blev 19 søfolk kidnappet fra supertankeren Nave Constellation. Alle 39 er fortsat taget til fange.

Kilde: TradeWinds