SDK Shipping køber tre Esbjerg-selskaber

0

De tre virksomheder, der har alle kerneforretninger inden for blandt andet agentur, befragtning og stevedoring, og giver nu SDK Shipping A/S en repræsentation på Esbjerg Havn, som selskabet længe har ønsket.

”Vi skulle ikke bruge lang tid på at overveje det, da muligheden opstod. Alle 3 selskaber har et utrolig godt renommé i markedet og kernekompetencer, der passer perfekt ind i SDK. Vi har gennem de seneste år ofte haft opgaver på Esbjerg Havn, men har følt vi burde være repræsenteret med eget kontor for at kunne udvikle vores forretning i området yderligere,” siger udtaler Søren Gran Hansen, adm. dir. i SDK-gruppen i en pressemeddelelse.

SDK Shipping skaffede sig i december i fjor repræsentation på Fyn, da selskabet overtog agency, befragtning & stevedore virksomheden G. Sunesen og Stevedoren i Odense.

SDK-gruppen faciliterer samtlige aktiviteter indenfor shipping, logistik og chartering samt services til cruiseindustrien via gruppens 25 egne kontorer.

Kilde: SDK Shipping A/S