Femern sender vagtskibe i udbud

0

”Femern Bælt er et af Danmarks mest trafikerede farvande, og sejladssikkerheden har højeste prioritet for os. Vi har gode erfaringer med brug af vagtskibe, som også blev benyttet under byggeriet af forbindelserne over Storebælt og Øresund. Vi har et godt samarbejde med de danske og tyske søfartsmyndigheder, og vi har i fællesskab grundigt forberedt de maritime opgaver på Femern-tunnelen”, siger Pedro da Silva Jørgensen, kontraktdirektør, Femern.

Vagtskibene styres direkte fra et VTS-center (Vessel Traffic Service), som er et fælles dansk-tysk døgnbemandet kontrolcenter, der ligger i Travemünde i Tyskland.

Fra Travemünde holdes skarpt øje med trafikken gennem Femern Bælt sammen med aktiviteterne i arbejdsområdet. Via skærme kan operatører i centeret få et helt aktuelt billede af skibstrafikken og underrette vagtskibene, hvis der opstår en potentiel farlig situation.

Et vagtskib er udstyret med en besætning på 4-6 mand, radar, horn og kraftige projektører, der kan lyse i alle retninger. På hvert skib vil der konstant være to VTS-officerer, hvoraf én skal være dansktalende og den anden tysktalende.

Vinderen af udbuddet skal sørge for operationen af både skibe med besætning i an-lægsperioden, og desuden stille et inspektionsskib til rådighed for tilsynsopgaver for Femern.

Kilde: Femern