T&T Salvage skal bjærge Golden Ray

0

DonJon-SMIT var det første bjærgningsselskab der nåede frem, da det 200 meter lange bilskib kæntrede, kort efter det havde forladt havnen i Brunswick med kurs mod Baltimore.

Forsøg på at få det kæntrede bilskib på ret køl igen er mislykket, hvorfor det nu skal hugges op på stedet. Planer for bygning af en miljømur rundt omkring skibet er ved at blive udarbejdet.

DonJon-SMIT har fjernet skibets propeller og roret for at stabilisere skroget. 1,2 millioner liter vand og brændstof er ligeledes fjernet fra skroget.

Tabet af skibet, dets last på næsten 4.000 biler, samt bortskaffelsen – ventes at løbe op i mindst 200 millioner dollar.

De amerikanske myndigheder er fortsat i gang med en undersøgelse af ulykken. Der var lods ombord på det blot to år gamle skib, da ulykken indtraf.

Redaktionen