Ørsted og Equinor sammen i grøn koalition

0

Den ocean-baserede energi kan udvikles til at stå for op mod 10 pct. af de årlige reduktioner af drivhusgasser, der er nødvendige for at holde temperaturstigningen på under 1,5 grader i 2050, siger den nye koalition, der har fået navnet “The Ocean Renewable Energy Action Coalition”.

Ud over de to nordiske virksomheder tæller koalitionen CWind, Global Marine Group, Jera, MHI Vestas, Shell, Siemens Gamesa, Mainstream Renewable Power, TenneT og The Crown Estate.

“Det er nødvendigt med samarbejde mellem virksomheder og nationer for at accelerere en bæredygtig udbredelse af vedvarende energi på havet. Denne aktions-koalition inkluderer førende spillere i havvind-industrien og vi arbejder sammen for at nå det fulde potentiale for havvind globalt,” siger Stephen Bull, der er vice president for vind i Equinor.

Den nye koalition vil forberede en vision for 2050 for en bæredygtig opskalering af havvind, og vil komme med sine indledende anbefalinger ved FN´s hav-konference i Lissabon i juni i år.

Kilde: Splash