Farlig coronavirus lukker havn

0

Industribyen med 11 mio. indbyggere, der ligger hvor Yangtze og Han floderne krydser hinanden, er en travl havn for flodtransport, ligesom den også modtager en del international trafik.

Den indenlandske kinesiske skibstrafik er mindre transparent for udenforstående, men ifølge AIS data synes alle de skibe, der enten var på vej til eller fra havnen i Wuhan at have kastet anker syd for byen onsdag eller torsdag.

Bystyret har beordret alle indbyggere til at bære mundbind for at begrænse smitten, men ifølge Steamship Mutual´s repræsentant i Hong Kong, er der “ingen grund til at betragte nogen havn som usikker på grund af Wuhan-virussen og en epidemi skal eskalere betragteligt, før nogen skibsredere kan overveje at afvise havneanløb legitimt med henvisning til besætningens sikkerhed”.

Men de kinesiske myndigheder ønsker tilsyneladende ikke at tage nogen chancer. Der foreligger ikke oplysninger om, hvornår havnen – eller de kollektive transportmidler – igen åbnes.

Kilde: TradeWinds