Overraskende godt regnskab fra Ørsted

0

“2019 var et fantastisk år for Ørsted med en fortsat strategisk fremgang og global ekspansion. Vi opnåede en meget tilfredsstillende driftsindtjening (EBITDA) og den grønne andel af vores fremstilling af strøm nåede en ny rekord på 86 pct.,” udtaler Henrik Poulsen, CEO i Ørsted.

Driftsresultatet i 2018 lå på 30 mia. kr. hvilket dog hovedsageligt skyldtes store frasalg.
Indtjeningen fra igangværende hav- og vindmølleparker steg i 2019 med 30 pct. til 14,8 mia. kr., primært drevet af øget produktion fra nye havvindmølleparker og produktion på land.

Ørsted åbnede i 2019 Hornsea 1, der med en kapacitet på 1.218 MW er verdens største havvindmøllepark, og sikrede sig to store projekter i USA på i alt 2.000 MW. I Danmark genererede salget af elnettet Radius til SEAS-NVE et overskud, der vil blive brugt til den fortsatte investeringer i grøn energi.

Bundlinjen i Ørsted regnskabet ender i 2019 på 6,0 mia. kr. og Ørsted lover i forbindelse med regnskabet et udbytte til aktionærerne på 10,50 kr. pr. aktie, hvilket er en stigning på 7,7 pct.

Kilde: Ørsted