Virusfrygt holder 6.000 på krydstogtskib

0

Ifølge de italienske medier befinder de to Hong Kong kinesere sig i isolation i en stue på skibets hospital, mens de bliver testet af eksperter fra et hospital i Rom.

Parret har ifølge rapporterne feber og vejrtrækningsproblemer, hvilket kan være symptomer på, at de lider af den farlige coronavirus.

Costa Smeralda, der er verdens femte største krydstogtskib, blev leveret til det italienske rederi Costa Crociere i november i fjor.

De 6.000 passagerer og besætningsmedlemmer er blevet beordret til ikke at forlade skibet. De to kinesiske passagerer ankom til Milanos Malpensa lufthavn 25. januar og gik ombord på skibet tidligere i denne uge.

Ifølge tv2.dk har coronavirus foreløbig kostet 170 mennesker livet i Kina og omkring 7.700 er rapporteret smittet.

Kilde: Daily Star