Hemmelige dæk på forlist transportskib

0

Blot 180 ud af de opgivne 14.600 får, der var om bord på transportskibet, der havde Saudiarabien som destination, overlevede forliset. Men fundet af de ekstra dæk om bord på skibet, der ikke er noteret i skibets papirer, var også proppet med levende dyr.

“Nu er det op til myndighederne at finde ud af, hvorfor de var lastet med dyr og hvorfor de ikke var deklareret i planen over lasten. Det er det store spørgsmål,” siger direktøren for bjærgningsselskabet GSP Offshore, der i lørdags gjorde det første forsøg på at rejse skibet, der ligger på siden.

Men kablerne var ikke i stand til at bære vægten og sprang.

Efterfølgende opdagede dykkere fra selskabet de ekstra dæk med får – formentlig flere tusinde, der ikke var anført i papirerne.

En talsmand for dyrevelfærdsorganisationen Animals International siger til The Guardian, at rapporterne bekræfter organisationens første mistanke om, at skibet forliste på grund af overvægt.

Men det afvises af de rumænske veterinærmyndigheder. De siger, at skibet var tungere, fordi “døde får ikke har den samme vægt som levende”.

En talsmand for skibets rumænske agent siger til TradeWinds, at han ikke kender noget til beskyldningerne og henviser til skibets ejer, Astra Marine Service, men tilføjede, at han ikke vidste, hvor dette selskab havde adresse.

Skibet har tidligere været suspenderet af Bureau Veritas på grund af manglende overholdelse af eftersyn. Og det sejler under Pulau-flag, der er at finde på Paris MOU´s sorte liste.

Kilde: TradeWinds