Golden Ray bliver savet i skiver

0

Ophugning på stedet blev nødvendigt, da forsøg på at få det kæntrede bilskib på ret køl igen mislykkedes.

Før bjærgningen går i gang, bygges der en miljømur rundt om skibet, så eventuelle olie- og skrotrester ikke forurener det følsomme havmiljø ud for Brunswick.

Når miljømuren er færdig, svejses der store jerndragere på siden af Golden Ray (se video) og en flydekonstruktion med en gigantisk sav bringes i position over bilskibet. Herefter saves skibet langsomt i skiver, der liftes over på en pram og bugseres i land for endelig skrotning.

Skibet saves i otte stykker, og hver save-operation ventes at vare cirka 24-timer. Skiverne vil veje mellem 2.700 og 4.100 tons stykket.

Tabet af skibet, dets last på næsten 4.000 biler, samt bortskaffelsen – ventes at løbe op i mindst 200 millioner dollar.

De amerikanske myndigheder er fortsat i gang med en undersøgelse af ulykken. Der var lods ombord på det blot to år gamle skib, da ulykken indtraf.

Redaktionen