Tilbageholdt containerskib frigivet

0

Det var et andet Yang Ming skib, YM Efficiency, der i juni 2018 tabte de mange containere i australsk farvand. Det førte efterfølgende til, at affald og indhold fra containere skyllede op på strandede i New South Wales. Og de australske myndigheder ville have det taiwanesiske rederi til at betale de op mod 100 mio. kr., som det vil koste at rydde op.

Yang Ming afviser, at rederiet ikke vil være med til at betale for oprydningen og peger på, at dets forsikringsselskab greb ind “hurtigt og effektivt” efter uheldet med “meget betydelige ressourcer og mandskab”.

Yang Ming har lige siden forpligtet sig til at holde kysten ren og samarbejde med myndighederne i New South Wales for at sikre, at alt det affald, der på nogen måde kan stamme fra uheldet, bliver renset op, oplyser selskabet.

Der ligger fortsat 60 containere på havbunden, men på dybt vand – ca 120 meter – primært uden for australsk søterritorium, oplyser Yang Ming. Rederiet tilføjer, at eksperter har påpeget, at forsøg på at bjærge disse containere “kan risikere at gøre mere skade på miljøet, end at lade dem ligge”.

Men myndighederne er tilsyneladende ikke enige. De har nemlig hyret et selskabet Ardent Oceania til at bjærge i de 60 containere”.

Det fremgår ikke af rapporterne, om Yang Ming i forbindelse med frigivelsen af skibet har forpligtet sig til helt eller delvist at betale for bjærgningen.

Kilde: TradeWinds.