Absalon deltager i NATO´s flådestyrke

0

Den militære flådestyrke patruljerer traditionelt i Atlanterhavet, Nordsøen samt Østersøen, men kan også indsættes i militære operationer andre steder, som det er sket i forbindelse med bekæmpelse af pirateriet ved Afrikas Horn.

”Den danske deltagelse understreger vores evne og vilje til at bidrage til NATOs militære opgaveløsning på havet. Som en af verdens største søfartsnationer mener jeg, at vi har en særlig forpligtigelse til at tage ansvar. Vores søværn er anerkendt som kompetent og samarbejdende – og derfor er det et stærkt bidrag vi sender, ” siger forsvarsminister Trine Bramsen.

“Jeg er glad for og stolt over vores medarbejdere i Søværnet, som jeg ved vil løse denne opgave kompetent og dygtigt. Vi får normalt stor anerkendelse for vores opgaveløsning fra vores partnere i NATO-alliancen, og det er jeg sikker på, at vi også vil få denne gang,” siger kontreadmiral Torben Mikkelsen, chef for Søværnskommandoen.

Den stående flådestyrke vil under beredskabet øve samarbejde på tværs af skibe, besætninger og NATO-lande. Øvelserne kan dog blive afbrudt, og styrken vil være omgående klar, hvis der bliver behov for det.
Blandt øvelserne er Joint Warrior, som foregår i og omkring Skotland i april.

Den danske deltagelse i NATO-flådestyrken med Absalon varer i to måneder.