Maersk køber logistikselskab i USA for mia.

0

Med købet af den familieejede amerikanske virksomhed mere end fordobler Maersk sin kapacitet på landjorden i USA, der med tilførselen af 800.000 kvadratmeter varehuse kommer op på knap 1,4 mio. kvadratmeter.

Performance Team omsatte sidste år for 3,6 mia. kr. efter at have haft en årlig vækst på 17 pct. i de sidste fire år, oplyser Maersk. Driftsresultatet før af- og nedskrivninger (EBITDA) er estimeret til 90 mio. dollar, ca. 623 mio.

Performance Team er ifølge Maersk førende inde for sektoren i USA og er det største indkøb siden erhvervelsen af Hamburg Süd i 2017 for ca. 28 mia. kr.

“Med denne overtagelse investerer vi i stærke driftsmæssige kapaciteter for at udvide vores eksisterende ydelser inden for Warehousing & Distribution,« siger Vincent Clerc, chef for enheden Ocean & Logistics hos Mærsk, i pressemeddelelsen.

Performance Team beskæftiger 2.100 fuldtidsmedarbejdere og 4.000 deltids- og kontraktmedarbejdere i sine 24 varehuse i USA.

“Vi er især begejstrede for at styrke vores evner inden for internethandel-logistik, siden mange af vores detailkunder gerne vil vokse deres online salg i 2020 og fremadrettet,” siger Narin Phol, der er regional chef for Mærsk i Nordamerika, i pressemeddelelsen.

Handlen skal godkendes af myndighederne, inden den er endelig.
Maersk fremlægger sit regnskab for 2019 senere i formiddag.

Kilde: Maersk