Fremtrædende norsk skibsreder død

0

Wilhelmsen Gruppen, der i dag har 15.000 ansatte i mere end 70 lande, er ejet af fire grene af familien, der i midlertid er blevet uenige om den fremtidige ejerstruktur og styring af koncernen. Det kom frem tidligere i denne måned, hvor et af bestyrelsesmedlemmerne, Cathrine Løvenskiold Wilhelmsen fra en anden gren af familien trak sig fra sin bestyrelsespost.

Den afdøde skibsreder sad sammen med sin søn, Thomas Wilhelmsen, der er koncernchef i selskabet, på de afgørende stemmer i familieselskabet Tallyman, der kontrollerer selskabet. De tre andre grene i familieselskabet er majoritetsaktionærer med ret til 60 pct. af udbyttet i Tallyman, men har ikke stemmeret, skriver den norske Finansavisen.

Cathrine Løvenskiold Wilhelmsen siger i en udtalelse, at “de forretningsmæssige uenigheder i familien lige nu er uvæsentlige. I denne situation er i optaget af Wilhelms nærmeste familie og deres velbefindene”.

Wilhelm Wilhelmsen var formand for bestyrelsen i gruppen fra 1992 og frem til 2010, kun afbrudt af en kort periode, hvor han var adm. direktør, men han var fortsat aktiv i selskabet helt frem til sin død, skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Ud over medejerskabet af bilskibsrederiet Wallenius Wilhelmsen ejer den traditionsrige koncern også virksomheden inden for blandt andet logistik og andre maritime services.

Kilde: e24.no