Nu kan fiskerne streame tv langt ude på havet

0

Et godt og stabilt internet vil kun de færreste af os undvære i længere tid. Det gælder også fiskerne, når de er på havet. Når de fisker længere ud fra de danske kyster og mister signalet fra det landbaserede internet, så er der stadig håb. Virksomheden Seasat A/S i Køge er Danmarks førende, når det gælder om at etablere satellit internet, der fungerer langt ude på havet

I dag er det ikke noget problem, at få en stabil internetforbindelse selv langt ude på havet. Det er blevet et krav i moderne fiskefartøjer, at der er et hurtigt og stabilt internet, uanset hvor de fisker. Det gælder ikke bare i forbindelse med arbejdet på fiskefartøjet men også af hensyn til velfærden for besætningen om bord, som er hjemmefra i flere dage. Vil fiskerfartøjerne have de bedste medarbejdere, så må de sikre, at deres ansatte kan få kontakt med omverdenen via de sociale medier eller har mulighed for at sige godnat til kone og børnene via skype.

Her er det satellit internet der kan hjælpe. Det kræver den rigtige antenne til det rigtige internet abonnement. Virksomheden Seasat A/S er med mange års erfaring på bagen den førende leverandør i Danmark af samlede satellitbaserede internetløsninger til den maritime sektor.

– Vi kan levere et stabilt internet til fiskerne med hastigheder over 100 megabit, også selvom de er langt ude på havet. Det er noget nyt i vores verden, fortæller Kim Martinsen fra Seasat.

Hurtigt KA bånd

Satellitinternet er en anden teknologi end den vi kender fra land, hvor vi modtager signalet fra en antenne på land. På havet modtager fartøjet internetsignalet fra en satellit, og det betyder, at fartøjet skal have en satellitmodtager, der retter sig ind mod signalet fra satellitten.

– Nu er det gamle KU bånd erstattet af det nye KA bånd, som har en meget større båndbredde. Det giver nogle helt andre muligheder, hvor det nu som eksempel er muligt  for fiskerne at følge med i, hvad der foregår ude i verden ved at streame tv om bord på fiskefartøjet, siger Kim Martinsen, der også peger på at internetløsningerne fra Seasat også giver mulighed for billig telefoni.

Der vil selvfølgelig være forskel på, hvilket behov der er for en internetforbindelse på et fiskefartøj. Derfor tilbyder Seasat også flere størrelser antenner og forskellige internethastigheder, så det er altid muligt for fiskerne at få et stabilt internet til fornuftige penge med på havet.

– Og skulle uheldet være ude og forbindelsen ryger, så har vi altid en teknikker siddende klar til at hjælpe. Det er en af vores absolutte kerneværdier, at servicen skal være i top, understreger kim Martinsen.

EFTERLAD ET SVAR

Skriv din kommentar her
Skriv dit navn her