Rapport: Ammoniak kan være fremtiden

0

Der er også ulemper ved ammoniak, men i modsætning til brint, er der eksisterende risiko- og håndteringsprocedurer på plads i den maritime sektor og det kræver ikke som brint opbevaring ved meget lave temperaturer.

Og så er energitætheden høj nok til at det er muligt at opbevare tilstrækkelige mængder i tankene til lange ture, ligesom eksisterende dual-fuel motorer relativt let kan tilpasses til bruge, påpeger EDF i rapporten.

Og da ammoniak i lighed med brint ikke indeholder kulstof, er der ingen CO2-udledning ved brugen. Men til gengæld kræver fremstillingsprocessen så meget energi, at det er helt afgørende, at den energi tilvejebringes fra vedvarende kilder som sol og vind.

“Fremstillingen af ammoniak er så energikrævende, at hvis det ikke sker ved brug af vedvarende energi, kan emissionerne og påvirkningen på klimaet være meget værre end brugen af konventionelle brændstoffer,” siger Maria Hubatova, der er international klimachef i EDF.

Ammoniak er også et af de tre mulige drivmidler, som Maersk undersøger som et bæredygtigt alternativ til konventionelt brændstof i jagten på at udvikle et oceangående skib, der ikke udleder CO2 i 2030.

I den forbindelse har Maersk peget på, at de største udfordringer vil lige på land i forhold til at få udviklet bæredygtig produktion og et distributionsnetværk til fremtidens drivmiddel.

EDF understreger vigtigheden af etablering af mere vedvarende energi, men organisationens klimachef mener også, at investering i sol og vind – delvist finansieret af en afgift på skibsbrændstof – kan blive et incitament for mange mindre udviklede IMO-lande.

En rapport fra University College London´s maritime rådgivningsenhed i januar, vurderede, at en realisering af IMO´s mål om at halvere CO2 udledningen mellem 2030 og 2050 vil kræve investeringer på omkring 1.400 mia. dollar, hvoraf hovedparten skal gå til landbaseret infrastruktur.

Kilde: TradeWinds