Norges Oljefond når vanvittigt resultat

0

Afkastet i 2019 på 1.692 mia. norske kroner svarer til, at hver eneste af de 5.357.000 nordmænd er blevet 315.000 norske kroner rigere i fjor. Det svarer til 227.000 danske kroner.

“2019 var et virkelig godt år for fonden,” siger Øystein Olsen, der er bestyrelsesformand i den norske nationalbank. Det er svært at modsige ham.

Fondens værdier nåede med 10.088 mia. nkr. i 2019 for første gang over 10.000 mia. nkr. svarende til at kunne dække de samlede offentlige udgifter i Norge i knap otte år, baseret på udgifterne i 2018 på 1.325 mia. nkr.

Den voldsomme værditilvækst i 2019 skyldes ikke mindst fondens globale aktieinvesteringer, der kastede 26 pct. af sig.

Den norske Oljefond – eller “Statens pensjonsfond utland” som den officielt hedder – er verdens største statslige investeringsfond og samler værdierne fra Norges olieproduktion.

Kilde: Norges Bank.