Minister mødt af utilfredse fiskere

0
Arkivfoto

Fiskeriminister Mogens Jensen (S) fik en varm velkomst, da han mandag besøgte Frederikshavn og Strandby Havn. Omkring 70 utilfredse fiskere var mødt op for at udtrykke deres utilfredshed med

de nye krav om kameraovervågning af fiskeriet i Kattegat. Krav som blev en realitet under forhandlingen af 2020-fiskekvoterne i EU. Ved hjælp af kameraovervågning kan myndighederne kontrollere, hvilke arter der bliver fanget og den præcise størrelse på fiskene. Det skal ifølge ministeren sikre, at fiskerne overholder både kvote og bifangstkvote på torsk, der er nødvendig, når der fiskes efter jomfruhummer.

Står skulder ved skulder med fiskerne
Mogens Jensen var i Frederikshavn for at mødes med seks borgmestre i Nordjysk Fiskerikommune Netværk og var efterfølgende på besøg på Strandby Havn. Ministeren fik ikke opbakning fra partifællen Frederikshavns borgmester Birgit S. Hansen.

– Fiskerne ser kravet om kameraovervåning som unødig mistænkeliggørelse af dem. Og det vækker vrede hos dem. Vi står skulder ved skulder med fiskerne i denne sag i Nordjysk Fiskerikommune Netværk. Men vi hilser ministerens besøg og muligheden for at vende situationen med ham velkommen, siger Birgit S. Hansen (S), formand for Nordjysk Fiskerikommune Netværk og borgmester i Frederikshavn Kommune til Nordjyske.

Protesterne fra både fiskere, fiskeriforeninger og de nordjyske borgmestre får dog ikke ministeren til at vakle. Der skal kameraovervågning på de fartøjer, som fisker i Kattegat.

– Det er sådan, at vi starter med at udrulle det i år, hvor der er 15 både, som skal have monteret kameraudstyr. Vi bruger det ikke i år til selve kontrollen. Det er mere for at få erfaring til at lave det efterfølgende kontrolkoncept, siger fiskeriminister Mogens Jensen (A) til TV2 Nord.

EFTERLAD ET SVAR

Skriv din kommentar her
Skriv dit navn her