Leverandør sagsøgt for forurenet bunkerolie

0

Skibet fik leveret 4.700 tons højsvovlsolie omkring den 11 marts 2018 ved Galveston i USA af Glencore, der havde købt olien af raffinaderiet Valero.

VL8 hævder, at Glencore på trods af viden om, at olien, der var produceret af Valero, var “mangelfuld, ikke overholdt specifikationerne og farlig”, aldrig “underrettedede eller advarede sine kunder eller slutbrugere” om de kendte mangler i produkterne.

Skibet begyndte ikke at benytte den leverede olie med det samme, men tog den først i brug på vej over det Indiske Ocean den 4. april 2018.

“Næstern øjeblikkeligt efter skiftet til (den fejlbehæftede) bunkerolie begyndte skibet at få alvorlige driftproblemer,” hedder det i sagsanlægget. Ikke mindst gik det ud over brændstoffiltrene, der blev dækket af en klistrende substans.

Problemerne betød, at skibet til sidst skulle have hjælp til at komme i havn, hvor det gennemgik dyre reparationer.

Ifølge retsdokumenterne blev den dårlige olie i perioden fra januar til maj 2018 leveret til mere end 150 skibe primært fra havne i Texas og andre amerikanske havne.

Kilde TradeWinds