Ny Stena-rute til Halmstad godt fra start

0

”Danskerne har i den grad opdaget den nye rute, og i alt er der tusindvis flere danske turister, der planlægger at rejse til Halmstad i foråret. Det er et klart bevis på styrken i at samarbejde på tværs af grænser og udvikle sig sammen på begge sider af den nye Kattegatregion”, siger Gitte Krog, Sales & Marketing Manager hos Stena Line.

Især danskerne bidrager til stigningen i reservationer i løbet af foråret. I alt er der 50 procent flere bookinger fra Grenaa til Halmstad sammenlignet med samme periode sidste år, hvor færgen sejlede til Varberg.

Reservationerne fra Halmstad til Grenaa er frem mod sommeren 20 procent højere end tidligere, og sommermånederne viser også en stigning sammenlignet med sidste år.

Mere end halvdelen af Stena Lines forretning består af fragt, og den succesfulde start på færgeruten giver også fragtafdelingen hos Stena Line en positiv forventning til fremtiden:

”Lige nu transporterer vi de mængder, vi forventer, fra både svensk og dansk side, og vi er meget optimistiske for fremtiden, da der er en klar interesse fra markedet for at udforske de nye transportmuligheder og -løsninger, som færgeruten giver. Vi sidder med tre stærke kort på hånden, nemlig tid, penge og et lavere CO2-aftryk, som andre transportmuligheder ikke kan matche”, siger Dan Röding, der er ansvarlig for fragttransporten på Stena Lines danske ruter.

Ruten Grenaa-Halmstad blev åbnet den 1. februar 2020 og besejles af Stena Nautica, som er 135 meter lang og har plads til 900 passagerer samt 1200 længdemeter til biler og lastbiler. Sejladsen fra Grenaa til Halmstad tager ca. 4,5 timer.

Redaktionen